Poseidon
I disse moderne tider er Poseidon blevet et emne af interesse og kontrovers rundt om i verden. Siden dens fremkomst har Poseidon udløst debatter og modstridende meninger blandt eksperter og samfundet generelt. Dens implikationer og eftervirkninger har ført til omfattende analyser og refleksion over dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Poseidon, analysere dets oprindelse, udvikling og fremhæve dets relevans i dag. Gennem en kritisk og stringent tilgang tilstræber vi at give læseren en komplet og objektiv vision af Poseidon, der tilbyder et detaljeret og berigende overblik over dette vigtige emne.
For alternative betydninger, se Poseidon (bølgemaskine).
Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Hans navn forekommer allerede i mykensk tid på Linear B-tavler; de er praktiske dokumenter, der kun omtaler ham et par gange. Poseidon omtales også som Ennosigaios ("Den som ryster jorden")
I den klassiske litteratur/Homer er han bror til Zeus og Hades. De tre delte verden mellem sig, så Hades fik underverdenen, Poseidon fik havet, og Zeus fik himlen og kongeværdigheden. Poseidon bor på bunden af havet.
Poseidon er også gud for jordskælv. Når jorden skælvede, var det enten Poseidons heste, der stampede, eller Poseidon der slyngede sin trefork ned i jorden.
Da Poseidon fløj over havet, kunne han lave store bølger, tsunamier, med sin trefork, som han holdt i hånden.
Gudens attribut treforken (græsk triaina / triodus, latin tridēns, heraf eng. trident) er en lyster, et ålejern, dvs. et fiskeredskab: den midterste tand spidder fisken, mens de to yderste holder den fast.
Se også
- De græske guders familietræ
- Den romerske udgave af havets gud hedder Neptun
- Den nordiske Ægir
