Elysion
Denne artikel vil behandle emnet Elysion, som er blevet meget relevant i dag. Elysion er et aspekt, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af individer, fra akademikere og specialister på området, til almindelige mennesker, der er interesserede i at forstå dets indvirkning og relevans i det moderne samfund. I denne retning vil forskellige perspektiver og tilgange vedrørende Elysion blive analyseret med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette emne. Fra dets oprindelse til dets mulige konsekvenser vil betydningen af Elysion i forskellige sammenhænge blive grundigt undersøgt med henblik på at fremme en mere komplet og dybere forståelse af dette emne.
Elysion (gr: Ἠλύσιον πεδίον, lat: Elysium og da: De Saliges Øer) er i den græske mytologi en forestilling om livet efter døden, som kan siges at være en slags parallel til Himlen i kristendommen. Det er den direkte modsætning til Tartaros.
Ifølge Pindar herskede titanen Kronos i Elysion, som han også gjorde i den græske urtid. Homer angiver, at Kronos styrer Elysion i fællesskab med Rhadamantys.
Gudernes yndlinge blev ført til Elysion, hvor evigt liv ventede dem. I modsætning til Hades og Tartaros lå Elysion ikke i underverdenen, men var nogle øer langt ude mod vest, på den anden side af Okeanos, et sted i Atlanterhavet.
Ifølge Hesiod var det heroerne, der af selveste Zeus blev vist den ære at blive skænket det evige liv i Elysion.
Elysion er i sin latiniserede form Elysium gået ind i det danske sprog, hvor det benyttes i overført betydning for et idyllisk og lykkeligt land.
Referencer
- ^ "Græske guder og helte" af Leo Hjortsø, Politikens Forlag, 1984
Eksterne henvisninger
- Elysion i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)
