Flyvestation
I denne artikel vil vi udforske emnet Flyvestation i dybden, analysere dets oprindelse, implikationer og mulige anvendelser i forskellige sammenhænge. Siden sin optræden på den offentlige scene har Flyvestation vakt stigende interesse og skabt debatter og diskussioner inden for flere discipliner. Igennem disse sider vil vi fordybe os i universet af Flyvestation, optrevle dets mange facetter og tilbyde en komplet og berigende vision af dette fænomen. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over Flyvestation og give vores læsere en dyb og berigende forståelse af dette emne, der er så relevant i dag.
Benævnelsen flyvestation blev indført i 1950 for militære flyvepladser og lufthavne. Der findes også flyvestationer uden mulighed for flyvning (eksempelvis raketbatterier), hvilket bunder i et gammelt princip for navngivning indenfor Flyvevåbnet. Andre landes militære lufthavne benævnes typisk 'flybaser'.
Operative flyvestationer
- Flyvestation Bornholm
- Flyvestation Karup flyoperativ
- Flyvestation Skalstrup
- Flyvestation Skrydstrup flyoperativ
- Flyvestation Aalborg flyoperativ
Nedlagte danske flyvestationer
Flyoperative
- Flyvestation Avnø (nedlagt 28. februar 2001)
- Flyvestation Tirstrup (FSN TIR) (nedlagt pr. 31. maj 1998)
- Flyvestation Vandel (FSN VAN) (nedlagt pr. 1. juli 2003)
- Flyvestation Værløse (FSN VÆR) (nedlagt pr. 1. april 2004)
Andre
- Flyvestation Kagerup (Multebjerg) – radarstation
- Flyvestation Kongelunden (Amager) - luftforsvarsgruppen
- Flyvestation Sigerslev (Stevns) – missilbatteri
- Flyvestation Skagen – radarstation
- Flyvestation Stensved (Skovhuse) – radarstation
- Flyvestation Tórshavn – radarstation