Flyveplads
I dagens verden er Flyveplads blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans, dets indflydelse på det faglige område eller dets sammenhæng med aktuelle problemstillinger, har Flyveplads fanget opmærksomhed og nysgerrighed hos mange. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Flyveplads, fra dens oprindelse og historie til dens relevans i den moderne verden. Uden tvivl er Flyveplads et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og dets betydning er tydelig i forskellige sammenhænge.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En flyveplads er et mindre anlæg,[kilde mangler] hvor små og lette flyvemaskiner kan starte og lande. Flyvepladser fungerer ofte som små indenrigs-lufthavne, der typisk anvendes til skole- eller privatflyvning med små fly.
Flyvepladsen kan være:
- offentlig (oftest kaldet lufthavn)
- privat.
- privat svæveflyveplads
Enkelte flyvepladser har betonbaner (fx Grønholt Flyveplads i Nordsjælland), men langt de fleste har græsbaner, hvilket begrænser trafikken til lette fly.
Flyvepladser er ikke altid udstyret med et bemandet kontroltårn, så startende og landende fly kommunikerer med hinanden via radio.
Eksempler på nedlagte flyvepladser er Allerød Flyveplads (lukket 2007) og Skovlunde Flyveplads (1946-1980).
Betegnelsen "flyvestation" anvendes også ofte om lufthavne, der udelukkende fungerer med militære formål.
Se også
- Danske lufthavne, indeholdende en liste over lufthavne og flyvepladser i Danmark
Referencer
Nedenstående links opdateres hver 29. dag (AIRAC) - derfor angives delvis link
Eksterne links
 | Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |