I denne artikel skal vi analysere Aars i dybden, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid. Aars er et fascinerende emne, der har skabt stor interesse og debat på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. Når vi udforsker Aars, vil vi dykke ned i dets forskellige aspekter, fra dets historie og udvikling til dets implikationer for fremtiden. For bedre at forstå Aars vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger fra eksperter om emnet, samt konkrete erfaringer fra personer, der har været berørt af Aars. Denne artikel søger at give et omfattende og opdateret syn på Aars med det formål at berige viden og debat omkring dette emne.
Aars | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Bymidten | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Motto | Kimbrernes by | ||||
Borgmester | Per Bach Laursen | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Vesthimmerlands Kommune | ||||
Sogn | Aars Sogn | ||||
Grundlagt | 1300-tallet | ||||
Postnr. | 9600 Aars | ||||
Demografi | |||||
Aars by | 8.657 (2023) | ||||
Kommunen | 36.431 (2023) | ||||
- Areal | 771,8 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.aars.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Aars eller Års er en tidligere stationsby i Vesthimmerland med 8.657 indbyggere (2023), beliggende 43 km sydvest for Aalborg, 44 km nord for Viborg, 28 km nordvest for Hobro og 27 km sydøst for Løgstør. Byen hører til Region Nordjylland og er kommunesæde og den største by i Vesthimmerlands Kommune. I 1970-2006 var byen kommunesæde i Aars Kommune.
Aars hører til Aars Sogn, og Aars Kirke ligger midt i byen. Den er opført i granit i første halvdel af 1200-tallet. Da Aars var blevet stationsby og begyndte at vokse, blev det nødvendigt at udvide kirken i 1921-22, hvor den også blev kalket hvid, som den er nu.
Byen har desuden en evangelisk karismatisk frikirke, stiftet i 1989.
På Søndergade 44 ligger Museumscenter Aars, etableret i 1999 ved sammenlægning af det kulturhistoriske Vesthimmerlands Museum fra 1935 og det kunsthistoriske Himmerlands Kunstmuseum fra 1980. Centeret rummer udstillinger med områdets arkæologiske fund og nutidig kunst og dertil en permanent udstilling om forfatteren Johannes V. Jensen, som tog initiativ til det kulturhistoriske museum allerede i 1920. De nye bygninger fra 1999 er tegnet af arkitekt Jens Bertelsen i samarbejde med Per Kirkeby, som er en af de mange kunstnere, der har sat sit præg på byen med skulpturer og bygningsværker.
Dansk Nutidsmuseum gemmer genstande fra danskernes hverdag i de seneste 100 år. Det blev åbnet i maj 1994 i et nedlagt husmandssted og råder over 1.200 kvadratmeter stor udstilling.
Fem kilometer sydøst for byen ligger den rekonstruerede Borremosefæstning, en tilflugtsborg og senere landsby fra Jernalderen. I Rævemosen, fire kilometer øst for byen, er fundstedet for Gundestrupkarret markeret med en mindesten.
Navnet "Aars" optræder den 5. maj 1394 i formen Arsoghæreth. Stednavneforskeren Svend Aakjærs vurderede, at navnet stammer fra det oldnorske/oldislandske ord árr eller ármadr, på oldengelsk ar, som på dansk betyder kongens ombudsmand eller jarl. En anden udlægning er, at det kommer af mandsnavnet Aar/Ar eller olddansk ar (tjener). Efterleddet er -høj, mens herred er en administrativ tilføjelse.
Ludvig Holberg lader sin hovedperson Peder Paars i skæmtedigtet af samme navn rejse fra Kalundborg ad søvejen til "Aars", som her naturligvis betyder Aarhus.
Aars landsby bestod i 1682 af seks gårde og fire huse med jord og den nærliggende Aars Mølle. Det samlede dyrkede areal udgjorde 238,8 tønder land, skyldsat til 30,99 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.
I 1875 var der 782 beboere i Aars Sogn, og byen blev beskrevet således: "Aars med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Kjøbmandshandel, Bageri og Maltgjøreri". I 1880 var der en købmand mere og en manufakturhandler.
I 1893 fik byen statsbanestation på Himmerlandsbanerne fra Hobro/Viborg via Aalestrup til Løgstør. I 1899 blev Aars Himmerlands jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aars-Nibe-Svenstrup(-Aalborg) fik endestation her og i 1910 blev forlænget fra Aars til Hvalpsund. Den store jernbanelov fra 1918 åbnede mulighed for, at der også skulle være en himmerlandsk tværbane Aars-Arden-Bælum-Øster Hurup, men denne bane blev – som de fleste projekter i denne lov – aldrig realiseret.
I 1901 blev byen beskrevet således: "Aars, ved Landevejen, stor Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus (opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for A.-Havbro S. (opr. 14/12 1871...Antal af Konti 684), Bank for A. og Omegn (opr. 25/5 1899), Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri, Maltgøreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Farveri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr., Sept., Okt. og Nov.), Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. udkommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg)".
Aalborg-Hvalpsund Jernbane blev nedlagt i 1969. Allerede i 1966 var DSB's persontrafik på Aars Station ophørt. Godstrafikken Viborg-Løgstør fortsatte med ekspeditionssted i Aars, men ophørte i 1999. Stationen er revet ned, sporet blev taget op i 2006, og det tidligere stationsterræn er nu butikstorv. Uden for stationsterrænet er banetracéet bevaret i alle fire retninger og benyttes af Himmerlandsstien til Viborg og Løgstør. Naturstien Nibe-Hvalpsund benytter banetracéet til Nibe, men følger Løgstørvej på de første to kilometer mod Havbro.