Denne artikel vil behandle Gymnasium, et yderst relevant emne, der har skabt interesse og debat på forskellige områder. Gymnasium har været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion af eksperter og forskere, som har søgt at forstå dens virkning, implikationer og mulige løsninger. Fra forskellige perspektiver er der blevet gjort et forsøg på at adressere Gymnasium på en omfattende måde i betragtning af dets mange dimensioner og kompleksiteter. I den forstand søger artiklen at bidrage til diskussionen omkring Gymnasium, og tilbyde en detaljeret, begrundet og objektiv analyse, som bidrager til berigelse af viden om dette emne.
Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes også toårig højere forberedelseseksamen (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to år. Desuden er der IB-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til videregående uddannelser. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 9. klasse.
I det gamle Grækenland var gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= "at træne nøgen"). Platons akademi i Athen var et græsk gymnasium. I middelalderen kaldtes de første universiteter i Italien til tider gymnasium eller academia, men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I Tyskland blev i sammenhæng med reformationen oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til gymnasia academica, der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i Østrig, Rusland, Danmark, Norge, Sverige og Nederland. I Danmark oprettedes der latinskoler efter reformationen i de fleste købstæder. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i 1529 i Malmø (nedlagt 1537) og i Lund 1620 (nedlagt 1668). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621, som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802. I Danmark blev latinskolerne (også kaldt: lærde skoler) i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler. Nogle skiftede navn, da ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986 (fx Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium og HF), mens andre beholdt det gamle navn (fx Horsens Statsskole). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner. I Danmark er var pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller IB-eksamen.
Fra den 1. marts 2019 trådte de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal eleven opfylde følgende nye adgangskrav: