USA's historie (1991–2008)

Denne artikel er en del af en serie om
USA's historie
New York City under Terrorangrebet den 11. september 2001
Tidslinje og perioder Fremtil 1776 Før kolonitiden fremtil 1497 Kolonitiden 1497-1776 1776–1789     Amerikanske revolution 1765–1784     Konføderationsperioden 1783–1788 1789-1849     Føderalistisk æra 1788–1801     Jeffersonian æra 1801–1817     Æraen af gode følelser 1817–1825     Jacksoniansk æra 1825–1849 1849–1865     Amerikanske borgerkrig 1861–1865 1865–1918     Rekonstruktionstiden 1865–1877     Den forgyldte æra 1877–1895     Progressive æra 1896–1916 1918-1945     1. verdenskrig 1917–1919     De brølende 1920'ere 1920–1929     Den Store Depression 1929–1941     2. verdenskrig 1941–1945 1945-1964     Efterkrigstiden 1945–1964 1964-1980     Borgerrettighedsbevægelsen 1964–1980 1980-1991     Regan æra 1980–1991 1991–2008     Tiden efter Den Kolde Krig 1991–2008 2008–nu     Moderne æra 2008–nu
Emner Borgerrettighedsbevægelsen Uafhængighedserklæring
Krige Amerikanske uafhængighedskrig 1775–1783 1812-krigen 1812–1815 Texasrevolutionen 1835–1836 Mexicansk-amerikanske krig 1846–1848 Anden opiumskrig 1856–1859 Svinekrigen 1859 Amerikanske borgerkrig 1861-1865 Den spansk-amerikanske krig 1898 Filippinske-Amerikanske Krig 1899–1902 Bokseropstanden 1899–1901 USA's besættelse af Hait 1915–1934 1. verdenskrig 1917-1918 Intervention i russiske borgerkrig 1918–1920 2. verdenskrig 1941-1945 Koreakrigen 1950-1953 Vietnamkrigen 1955-1975 Borgerkrigen i Laos 1959–1975 Libanon-krisen 1958 Invasionen i Svinebugten 1961 Multinationale styrke i Libanon 1982–1984 Invasionen af Grenada 1983 Bombningen af Libyen 1986 USA's invasion af Panama 1989–1990 Golfkrigen 1990–1991 Krigen i Bosnien 1992–1995 Kosovokrigen 1998–1999 Krigen i Afghanistan 2001-2021 Irakkrigen 2003–2011 Operation Ocean Shield 2009–2016 Intervention i Libyen 2011 Intervention i syrisk borgerkrig 2014–nu
Se også Partier i USA Demokraterne Republikanerne
v d r

USA's historie fra 1991 til 2008 begyndte efter Sovjetunionens opløsning i 1991, hvilket efterlod USA som verdens eneste tilbageværende supermagt.

USA fortsatte i perioden med at involvere sig i militære aktioner uden for landets grænser, blandt andet Golfkrigen i 1991 og Kosovokrigen. Som følge af terrorangrebet d. 11. september 2021 og den efterfølgende krig mod terrorisme indledte USA også en intervention og krig i både Afghanistan og Irak.

Efter hans valgsejr i 1992 stod præsident Bill Clinton for den længst varende økonomiske ekspansion i amerikansk historie, en sideeffekt af den digitale revolution og nye forretningsmuligheder skabt af Internettet (se Dot com).

Ved begyndelsen af det nye årtusind, blev USA angrebet af islamistiske terrorister, i terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center og Pentagon, ledet af Osama bin Laden. Et andet fly, Flight 93, styrtede ned i Pennsylvania tæt på en skov. Som modsvar begyndte regeringen under præsident George W. Bush, militære aktioner (med militær hjælp fra NATO og international politisk opbakning). Den første af disse var en invasion af Afghanistan, der betød enden på talibanernes styre i landet, der havde støttet og givet husly til bin Laden. Mere kontroversielt var det næste skridt, i hvad præsident Bush kaldte Krigen mod terrorisme, nemlig invasionen af Irak og afsættelsen og tilfangetagelsen af Saddam Hussein i 2003. Denne anden invasion viste sig at være upopulær i en stor del af verden, selv blandt USA's gamle allierede, som fx Frankrig, og medvirkede til opblusningen af en antiamerikansk stemning.

Præsidentvalget i 2000 var et af de tætteste i amerikansk historie og lagde grundlaget for den senere politiske polarisering.

I august 2005 oversvømmede orkanen Katrina store dele af New Orleans og lagde andre områder af golfkysten øde, inklusiv massive ødelæggelser på kysten langs floden Mississippi. Regeringens forberedelser og respons på orkanen og dens ødelæggelser blev skarpt kritiseret som værende ineffektiv og for langsom.