Teleologi
I dag er Teleologi blevet et emne af stor betydning i dagens samfund. Med teknologiens fremskridt og hurtig globalisering er Teleologi blevet et stadig mere relevant diskussionsemne på forskellige områder. Hvad enten det er på det sociale, politiske, økonomiske eller miljømæssige område, repræsenterer Teleologi et vendepunkt, der har markeret et før og efter i den måde, samfundet udvikler sig på. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Teleologi, fra dets indflydelse på folks daglige liv til dets indflydelse på det globale landskab.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)). Teleologi betyder kort sagt formålsrettethed eller formålsårsag.
I skolastikken antog man, at alle ting har en iboende tendens til at virkeliggøre sit eksistensgrundlag. Enhver hændelse kunne dermed tolkes som meningsfuld, fordi den havde som mål at opnå hensigten bag den pågældende tings eksistens. Den ontologiske position: at alle processer er teleologiske, dvs. har et dybere formål, kaldes finalisme.
I biologien er teleologiske forklaringer blevet erstattet af teleonomiske forklaringer, fordi biologiske processer og tilpasninger ser ud som om de har et mål i fremtiden, mens de egentlig har en årsag i fortiden.
Formålsårsagen er en del af den platonske forestillingsverden, og dermed en del af dialektikken.
Se også
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |