Statsborgerskab
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Statsborgerskab, udforske dens forskellige facetter, dens udvikling over tid og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra sin oprindelse til sine seneste anvendelser har Statsborgerskab efterladt et uudsletteligt præg på områder så forskellige som videnskab, kultur, teknologi og politik. Gennem de næste linjer vil vi analysere dets mest relevante aspekter i dybden, optrevle dets mysterier og opdage dets relevans i dag. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse gennem Statsborgerskab, et emne, der ikke vil efterlade nogen ligeglade.
"Statsborger" omdirigeres hertil. For Dansk statsborgerskab, se Dansk indfødsret.
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs. Folkeretten. Statsborgerskabet giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. Den gamle term undersåt svarer til en vis grad til det nutidige begreb statsborger.
De nuværende borgerrettigheder omfatter især valgret og valgbarhed, og statsborgerskabet giver også den formelle ret til at opholde sig i landet, samt muligheden for at blive ansat som tjenestemand og for aftjening af værnepligt. Med et statsborgerskab følger specielle retningslinjer for udlevering til andre lande, som følge af retslige procedurer, og under udlandsophold giver statsborgerskabet også ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation. Den vigtigste borgerpligt er i dag kravet til politisk deltagelse (de).
Eksterne links
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |