Sprogdød

I dagens verden er Sprogdød et emne, der konstant udvikler sig og genererer stor interesse på forskellige områder. Hvad enten det er på det videnskabelige, kulturelle, teknologiske eller sociale område, er Sprogdød blevet et referencepunkt og konstant debat. Med tiden er det blevet et af de mest relevante emner på den offentlige dagsorden, og vækker interessen og nysgerrigheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Uden tvivl er Sprogdød et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og dets indvirkning bliver mere og mere tydelig i vores samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Sprogdød og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst.

Ikke at forveksle med Sprogtab.
Dolly Pentreath, der ofte betragtes som den sidste indfødte taler af kornisk, i et portræt fra 1781

Indenfor lingvistikken sker sprogdød når et sprog mister sin sidste modersmålstaler. Til sammenligning sker sprogudryddelse når sproget ikke længere kendes, heller ikke af andetsprogstalere. Andre lignende begreber er sprogdrab, hvor et sprog død af naturlige eller politiske årsager, og glottofagi, der betegner måden et mindre sprog bliver fuldstændigt absorberet eller erstattet af, et større sprog.

Sprogdød er en proces hvorved et talefællesskabs sproglige kompetence indenfor deres sprogvarietet mindskes indtil der til sidst ikke er nogle talere tilbage, som kan tale varieteten flydende. Sprogdød kan ramme enhver sprogform, inklusive dialekter.

Henvisninger

  1. ^ Zuckermann, Ghil'ad, "Stop, revive and survive", The Australian Higher Education, June 6, 2012.
  2. ^ Calvet, Jean-Louis. 1974. Langue et colonialisme: petit traité de glottophagie. Paris.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.