Sind
I dag er Sind et tilbagevendende tema, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Siden dens fremkomst har den skabt debat og kontrovers, og positioneret sig selv som et nøglepunkt på den offentlige dagsorden. Efterhånden som interessen for Sind vokser, vokser behovet for at forstå dets mange facetter og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Sind, analysere dens indvirkning på forskellige områder og give et komplet overblik over dets relevans i dag.
Denne artikel omhandler det generelle mentale begreb. For en artikel om foreningen af samme navn se SIND.
Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener. Disse evner er for eksempel tænkning, fantasi, hukommelse, vilje og sanseevne. De er ansvarlige for mentale fænomener som tro, begær, intention, sansning og følelse. Ofte bruges udtrykket "sind" om de mentale fænomener selv.
Udrykket bruges både om bevidste og ubevidste processer.
”Sind” er betydningsmæssigt beslægtet med - og bruges undertiden synonymt med - ”bevidsthed”, ”sjæl” og ”psyke”.
Se også
Referencer
- ^ American Heritage Dictionary of the English Language. Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company. 2016.
- ^ Collins English Dictionary. HarperCollins Publishers. 2014.
Litteratur
- American Heritage Dictionary of the English Language. Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company 2016.
- Collins English Dictionary. HarperCollins Publishers 2014.
Eksterne links
- "The Mind is What the Brain Does", artikel i National Geographic.
- Charlie Dunbar Broad (1925): The Mind and Its Place in Nature.
- Abhidhamma: Buddhist Perspective of the Mind and the Mental Functions
- Thymos – Piero Scaruffi's Studies on Consciousness, Cognition and Life
- Buddhist View of the Mind
- Current Scientific Research on the Mind and Brain fra ScienceDaily
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |