Nordstjerneordenen
I dagens verden er Nordstjerneordenen et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed. Med sin stigende relevans i det moderne samfund er Nordstjerneordenen blevet et vigtigt diskussionspunkt på forskellige sfærer. I både den akademiske verden og underholdning har der været en stigning i interessen og opmærksomheden på Nordstjerneordenen. Som årene går, har Nordstjerneordenen vist sig at være et emne, der fortsætter med at skabe debat og refleksion, udfordre almindelige opfattelser og opmuntre til nye ideer. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af Nordstjerneordenen på vores samfund og diskutere dets relevans i dag.
Nordstjerneordenen (svensk: Nordstjärneorden) er en svensk orden, der blev oprettet af kong Frederik 1. 23. februar 1748 for at belønne civile embeds- og tjenestemænd og for at anerkende en særlig akademisk, kunstnerisk og teknologisk indsats. Allerede i sidste del af 1600-tallet blev ordenen et symbol på oplysning og intellekt.
Nordstjerneordenen kunne oprindeligt tildeles både svenske borgere og udlændinge, men siden 1975 er den kun blevet tildelt svenske kongelige og udenlandske borgere. Ordenens stormester er kong Carl 16. Gustav af Sverige.
Ordenstegnet er udformet som et kronet malteserkors i hvid emalje. Mellem korsets arme findes åbne kroner og i midten en blå medaljon med en femtakket stjerne og påskriften Nescit Occasum (latin: Kender ikke nedgang). Ordenens bånd var oprindeligt sort, men har siden 1975 været blåt og gult som Sveriges flag. De svenske kongelige bruger dog stadig sorte bånd.
Udvalg af danske modtagere
- 1845
- 1870
- 1873
- 1875
- 2015
- Ukendt tidspunkt