Myte

I denne artikel præsenterer vi Myte som et centralt element i vores analyse. Myte er et emne af stor relevans og interesse i dag, da dets indflydelse mærkes på forskellige områder af samfundet. Gennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Myte, undersøge dets historiske udvikling, dets indflydelse i forskellige sammenhænge og de implikationer, det har for nutiden og fremtiden. For at give et samlet overblik over Myte, vil vi gribe det an fra tværfaglige perspektiver og dermed tilbyde en komplet og berigende analyse for vores læsere.

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling")

Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. århundrede, og i Ordbog over det danske sprog blev følgende betydninger registreret:

  1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
  2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
  3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.

Myte bliver især i hverdagssproget ofte brugt synonymt med legende, allegori, fiktion eller løgn.

Videnskabelige studier af myter betegnes som mytologi.

I religionsvidenskab og antropologi betegner en myte en religiøs fortælling, der forklarer noget om virkelighedens indretning (se ætiologi). I modsætning til et sagn eller en legende kan en myte (ligesom et eventyr) foregå uden for tid og rum. I sociologien interesserer forskningen sig især for mytens funktion i opbygningen af fællesskaber. Roland Barthes skelnede mellem mytens struktur og normer. Strukturen skaber genkendelighed og definerer fortælleformen, mens normerne udtrykker de værdier, myten skal formidle.

Noter

Eksterne henvisninger

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.