I dagens artikel vil vi tale om Minsk voblast, et emne der har fanget manges opmærksomhed de seneste år. Minsk voblast er et fænomen, der har skabt stor interesse i det globale samfund, hvad enten det skyldes dets indflydelse på menneskers liv, dets relevans i det professionelle felt eller dets indflydelse på populærkulturen. Gennem denne artikel vil vi analysere i detaljer de mest relevante aspekter af Minsk voblast, fra dets oprindelse til dets nuværende tilstand, udforske dets implikationer i forskellige sammenhænge og tilbyde et omfattende overblik over dets betydning og omfang. Derudover vil vi undersøge eksperternes meninger om emnet og præsentere nogle af vores egne refleksioner om dette fænomen med det formål at give læseren et komplet og berigende perspektiv.
Minsk voblast Мі́нская во́бласць (hviderussisk) Минская о́бласть (russisk) | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Minsk voblasts beliggenhed i Hviderusland | |||||
Overblik | |||||
Land | Hviderusland | ||||
Guvernør | Anatol Іsatjenka | ||||
Hovedby | Minsk | ||||
Grundlagt | 1938 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | 5 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere |
1.402.700 (2014 (ekskl. Minsk by)) | ||||
- Areal | 39.900 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 39,9 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | +3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 216 m | ||||
Hjemmeside | minsk-region.gov.by |
Minsk voblast (hviderussisk: Мі́нская во́бласць, hviderussisk udtale: , tr. Mínskaja vóblast; russisk: Минская о́бласть, tr. Minskaja óblast) er en af Hvideruslands seks voblaster. Voblastens administrative center er placeret i byen Minsk, selvom byen ikke administrativt er en del af voblasten. Voblastens areal er 39.900 km² og har 1.471.240(2019) indbyggere.
Minsk voblast er den eneste voblast hvis grænse ikke er en del af Hvideruslands internationale grænse.
Minsk voblasts udgør omkring 19 % af Hvideruslands areal. De store floder Bjarézina, Nemunas og Neris gennemstrømmer voblasten. I den nordlige del af voblasten ligger den største sø i Hviderusland, Naratj søen på 79,6 km². Der er mere end 60 søer i voblasten med et areal på over 0,1 km².
Siden begyndelsen af 900-tallet indgik den nuværende Minsk voblast i Kijevriget. Efterfølgende blev området omfattet af Fyrstendømmet Polotsk, og efter skabelsen af fyrstendømmet Litauen indgik området i dette. Efter foreningen af storfyrstendømmet Litauen med Kongeriget Polen blev området en del af den polsk-litauiske realunion.
I 1793 som et resultat af Polens anden deling blev området opslugt af Rusland og af Minsk guvernement. Efter det russiske kejserriges sammenbrud og den efterfølgende polsk-sovjetiske krig indtog Polen i 1921 de vestlige dele af guvernementet, mens de østlige dele forblev en del af Rusland.
Indbyggertallet i Minsk voblast voksede konstant fra folketællingen 1926 frem til folketællingen 1989 med mere end 190 %. Efter opløsningen af Sovjetunionen er indbyggertallet faldet med nærved 10 %.
Folketællinger siden 1926: | |
539.529 | |
1.305.937 | |
1.472.153 | |
1.541.724 | |
1.546.675 | |
1.574.618 | |
1.558.632 | |
1.422.528 |
På intet tidspunkt siden 1926 har voblasten haft mere end 5 % af indbyggere, der ved folketællingerne opgav at være polakker. Andelen af polakker var højst i 1959, 4,3 %, og lavest i 2009, 1,2 %.
National sammensætning: | ||||
Nationalitet | Folketælling 1926 | Folketælling 1939 | Folketælling 1959 | Folketælling 2009 |
---|---|---|---|---|
Hviderussere | 430.717 | 1.058.662 | 1.292.318 | 1.258.657 |
Russere | 16.720 | 79.466 | 84.629 | 101.579 |
Polakker | 13.717 | 16.161 | 64.425 | 17.908 |
Minsk by er med sine 1.937.900 den største by i Minsk-området. Minsk by, der ligger midt i Minsk voblast, er forvaltningsmæssigt ikke en del af voblasten, men er sin egen politisk-administrative størrelse. De største byer, der administrativt er en del af voblasten, er Barysaw (144.945), Salihorsk (104.745), Maladzetsjna (94.686), Zjodzina (61.724) og Slutsk (61.436).
Minsk voblast er inddelt i 22 rajoner (svarende til danske kommuner) og har en by som er underlagt oblasten — Zjodzina.
No | Dansk betegnelse | Hviderussisk betegnelse | Areal, km² |
Indbyggertal, (2015) |
Forvaltnings- centrum |
---|---|---|---|---|---|
1. | Bjarezinskij rajon | Бярэзінскі | 1940,34 | 22.937 | Bjerazino (Горад Беразіно) |
2. | Barysaw rajon | Барысаўскі | 2987,63 | 183.010 | Barysaw (Борисов) |
3. | Vilejka rajon | Вілейскі | 2453,81 | 48.674 | Vilejka (Вилейка) |
4. | Valozjyn rajon | Валожынскі | 1916,78 | 34.061 | Valozjyn (Воложин) |
5. | Dzjarzjynsk rajon | Дзяржынскі | 1189,50 | 63.205 | Dzjarzjynsk (Дзержинск) |
6. | Kletsk rajon | Клецкі | 974,12 | 29.022 | Kletsk (Клецк) |
7. | Kapyl rajon | Капыльскі | 1607,66 | 29.062 | Kapyl (Копыль) |
8. | Krupki rajon | Крупскі | 2138,73 | 23.587 | Krupki (Крупки) |
9. | Lahojsk rajon | Лагойскі | 2365,02 | 35.145 | Lahojsk (Логойск) |
10. | Ljuban rajon | Любанскі | 1913,75 | 32.478 | Ljuban (Любань) |
11. | Minsk rajon | Мінскі | 1902,66 | 188.294 | Minsk (Мінскі) |
12. | Maladzjetjna rajon | Маладзечанскі | 1392,18 | 136.797 | Maladzjetjna (Молодечно) |
13. | Mjadzjel rajon | Мядзельскі | 1964,30 | 26.890 | Mjadzel (Мядзель) |
14. | Njasvizj rajon | Нясвіжскі | 862,75 | 39.287 | Njasvizj (Нясвіж) |
15. | Pukhavitski rajon | Пухавіцкі | 2441,12 | 65.984 | Marjina Gorka (Марьина Горка) |
16. | Slutsk rajon | Слуцкі | 1821,06 | 92.379 | Slutsk (Слуцкі) |
17. | Smaljavitski rajon | Смалявіцкі | 1394,14 | 43.866 | Smaljavitski (Смолевичи) |
18. | Salihorsk rajon | Салігорскі | 2498,91 | 134.647 | Salihorsk (Салігорскі) |
19. | Starye Darohi rajon | Старадарожскі | 1370,38 | 20.109 | Starye Darohi (Старые Дороги) |
20. | Stawbtsy rajon | Стаўбцоўскі | 1884,52 | 39.917 | Stawbtsy (Столбцы) |
21. | Uzda rajon | Уздзенскі | 1180,97 | 23.066 | Uzda (Узда) |
22. | Tjerven | Чэрвеньскі | 1630,39 | 31.918 | Tjerven (Червень) |
Hvideruslands matrikelstyrelses register, opgjort 1. januar 2011)
Spire Denne artikel om hviderussisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |