Mazurka

I dagens verden er Mazurka et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning for udviklingen af ​​visse discipliner, har Mazurka fanget akademikeres, eksperters og den brede offentlighed opmærksomhed. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter og dimensioner af Mazurka, analysere dets betydning, dets indflydelse og dets relevans i forskellige sammenhænge. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge at kaste lys over dette emne og tilbyde et bredere og mere komplet syn på Mazurka.

Mazurka; 1845

Mazurka (egentlig dans fra Mazuren) er en polsk dans i 3/4-takt. Musikalsk kendetegn er på den ene side opdelingen af den første tælleperiode, fx i punkterede ottendedele eller ottendedelstrioler, og på den anden side betoningen som derfor ligger i den anden tælleperiode.

Den polske nationalsang er en mazurka, som Frédéric Chopin gjorde internationalt kendt ved at komponere omkring 60 af dem for klaver. Dermed indførte han dansen i den klassiske musik.

I svensk folkemusik har ottendedels-polskaen en lignende rytme som mazurkaen; de to danse har fælles oprindelse.

Mazurkaen var også kendt uden for Polen. I Rusland komponerede Tjajkovskij seks for klaver, Borodin skrev to i Petite Suite for klaver, Glinka to og Aleksandr Skrjabin en række mazurkaer. I Frankrig skrev de impressionistiske komponister Debussy og Ravel mazurkaer: Debussy som enkeltstykker Ravel som en del af suiten La Parade, et tidligt lidet kendt værk.

Referencer

  1. ^ Polska eller polsk (ty."Polnischer Tanz"; no. "pols"; sv. "polska"), er en svensk folkedans fra begyndelsen af 1600-tallet, bestående af langsom fordans i 4/4-takt og livlig efterdans i 3/4-takt; den indførtes fra det stærkt politisk tilknyttede Polen (Børge Friis: Musikkens lommeleksikon, 1961)

Se også