Kordegn
I dagens verden er Kordegn blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er for dets indvirkning på samfundet, dets relevans i historien, dets indflydelse på kulturen eller dets implikation i udviklingen af videnskab og teknologi, har Kordegn fanget opmærksomhed og debat hos akademikere, fagfolk, entusiaster og offentligheden generelt. Med en karriere, der strækker sig fra tidligere årtier til i dag, har Kordegn demonstreret sin evne til at skabe passionerede diskussioner og dybe refleksioner, hvilket har vakt både beundring og kritik på forskellige områder. I denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Kordegn og dets indvirkning på det moderne samfund.
Kordegn er en ansat ved kirken. Kordegnens funktion er civilregistrering og kirkebogsførelse, noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover kan kordegnen varetage sognets regnskab og fungere som sekretær for menighedsrådet samt bemande sognets kirkekontor i åbningstiden. Kordegnen kan desuden deltage i gudstjenesten, hvor han eller hun oplæser indgangsbøn, udgangsbøn og ifører præsten messehagel. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller kontorfællesskaber. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af kirketjeneren eller graveren, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner.
Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU-kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt hjemmearbejde. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i Løgumkloster og to uger i Slagelse (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar).
De fleste kordegne er organiseret i Danmarks Kordegneforening.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
