Kløverbladsanlæg
I dagens artikel vil vi gå i dybden med emnet Kløverbladsanlæg, et emne, der har fanget opmærksomhed hos forskere, filosoffer, videnskabsmænd og den brede offentlighed. Kløverbladsanlæg har været genstand for debat og undersøgelser i århundreder, og dets relevans i nutidens samfund er ubestridelig. Fra dets indvirkning på teknologi og videnskab, til dets implikationer på kultur og kunst, har Kløverbladsanlæg vist sig at være et mangefacetteret fænomen, der fortjener vores opmærksomhed. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige facetter af Kløverbladsanlæg, undersøge dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på den moderne verden. Gør dig klar til at tage på en fascinerende rejse gennem Kløverbladsanlægs forviklinger!
Et kløverbladsanlæg er et forbindelsesanlæg mellem to veje, der krydser hinanden, og hvor der er adgang mellem vejene fra alle retninger til alle retninger uden vigepligt. Anlægget kræver i alt 8 forbindelsesveje, da hver vej er ensrettet. Da kløverbladsanlæg ikke kræver vigepligt er det specielt velegnede til motorvejskryds.
Selve betegnelsen "kløverblad" skyldes at fire af forbindelsesvejene danner buer, der set fra oven minder om en firkløver ud fra selve krydsningen. Uden for disse buer findes de resterende fire forbindelser, som vel kan siges at indramme firkløveren.
Bygningsingeniør Arthur Hale fra Maryland udtog det første patent på udformningen af et kløverbladsanlæg d. 29. februar 1916.
Danske kløverbladsanlæg
I Danmark findes der kun to rigtige kløverbladsanlæg. Det første var Motorvejskryds Århus Vest, der forbinder Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen vest for Århus. Senere blev Motorvejskryds Odense bygget. Det forbinder Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen sydøst for Odense.
Motorvejskryds Herning er et kløverbladsanlæg med kun to kløverblade. Det åbnede i 2006 og forbinder Midtjyske Motorvej og Herningmotorvejen, men de manglende kløverblade gør, at der ikke er forbindelse fra nord ad Midtjyske Motorvej mod vest ad Herningmotorvejen og omvendt.
Alle danske motorvejskryds er navngivet, så politi og redningsfolk bedre kan finde frem til et ulykkessted.
Eksterne henvisninger
Vejdirektoratet har opsat to webcams i motorvejskryds Århus V:
- Webcam på E45 Arkiveret 27. april 2006 hos Wayback Machine
- Webcam på rute 15 Arkiveret 12. februar 2006 hos Wayback Machine
- Zur Geschichte der Autobahn-Wie man Autobahnen kreuzungsfrei kreuzt Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine
 | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |