I denne artikel vil vi yderligere udforske Kalle Svensson, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Efterhånden som samfundet skrider frem og udvikler sig, er Kalle Svensson blevet et omdrejningspunkt, der kræver opmærksomhed og refleksion. Gennem en omfattende og detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter og dimensioner af Kalle Svensson, og afsløre dens betydning, dens virkning og relevans i nutidens verden. Fra dets historie til dets fremtid vil denne artikel dykke ned i Kalle Svensson for at tilbyde et komplet og berigende perspektiv på dette emne, der ikke efterlader nogen ligeglade.
Kalle Svensson | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
11. november 1925 Kviinge församling, Sverige | ||
Død |
15. juli 2000 (74 år) Helsingborgs Gustav Adolfs församling, Sverige | ||
Statsborger | Sverige | ||
|
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Fodbold | ||
Deltager for Sverige | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | Helsinki 1952 | Mænd |
VM | ||
Bronze | Brasilien 1950 | Mænd |
Sølv | Sverige 1958 | Mænd |
Karl-Oskar "Kalle" Svensson (født 11. november 1925, død 15. juli 2000) var en svensk fodboldspiller, der som målmand på det svenske landshold var med til at vinde sølv ved VM i 1958 på hjemmebane.
Svensson spillede på klubplan det meste af sin karriere hos Helsingborgs IF, som han var tilknyttet i sammenlagt 16 sæsoner.
I 1952 blev Svensson kåret til Årets fodboldspiller i Sverige.
Han fik landsholdsdebut i en B-landskamp i 1945 mod Danmark, og var i 1946 udtaget til A-landsholdet, men blev forhindret på grund af sygdom. Han var også udtaget til truppen til OL i 1948 i London, men fik der ikke spilletid og dermed ikke guldmedalje, som kun blev givet til de spillere, der spillede i turneringen.
Han fik først A-landsholdsdebut i 1949, men derpå spillede han 72 landskampe til og med VM i 1958.
Han var således med til at vinde bronze ved VM i 1950, hvor han spillede så godt, at han fik tilnavnet Rio-Kalle. To år senere var han igen med det svenske landshold til OL, denne gang i Helsinki, hvor han var med til at vinde bronzemedaljer.
Han sluttede sin karriere ved VM på hjemmebane i 1958, hvor spillede alle fem kampe, der førte til de svenske sølvmedaljer. Han blev i 1956 den svensker, der havde spillet flest landskampe. Rekorden blev udbygget, til han stoppede, og den blev først overgået i 1963.