Jan-Carl Raspe
I dag er Jan-Carl Raspe et tema, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Over tid har Jan-Carl Raspe vist sin relevans på det akademiske, faglige og sociale område, hvilket motiverer eksperter til at uddybe deres undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og aspekter relateret til Jan-Carl Raspe, med det formål at give et omfattende og opdateret syn på emnet. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund vil vi undersøge, hvordan Jan-Carl Raspe har udviklet sig gennem årene, og hvordan det fortsat er en kilde til interesse og forskning i dag.
| Jan-Carl Raspe | |
|---|---|
| Født |
24. juli 1944  Seefeld in Tirol, Østrig |
| Død |
18. oktober 1977 (33 år) Stammheim-fængslet, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted |
Dornhaldenfriedhof |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Rote Armee Fraktion, Sozialistischer Deutscher Studentenbund |
| Beskæftigelse |
Politisk aktivist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jan-Carl Raspe (24. juli 1944 i Seefeld in Tirol – 18. oktober 1977 i Stuttgart) var en tysk terrorist og venstreekstremist, medlem af Rote Arme Fraktion.
Raspe voksede op i Østtyskland, men opholdt sig i Vestberlin da Berlinmuren blev bygget i 1961, og han blev i Vestberlin hvor han boede hos sin onkel og tante.
Raspe var med til at oprette kollektivet Kommune II i 1967 og blev en del af Rote Arme Fraktion i 1970. Raspe deltog i 1970 – 1972 i en række bombeangreb mod tyske industrianlæg og amerikanske militærbaser.
1. juli 1972 blev Raspe, Andreas Baader og Holger Meins opdaget af politiet i Frankfurt, hvor de tre blev arresteret efter en længere skudveksling. Raspe blev efter én af de længste og dyreste retssager i Tysklands historie 28. april 1977 idømt livsvarigt fængsel for bl.a. mord og dannelse af en terrorgruppe.
Raspe begik i lighed med Baader og Gudrun Ensslin selvmord i Stammheim-fængslet i Stuttgart 18. oktober 1977, ved afslutningen af en operation kendt som det tyske efterår. Ifølge en konspirationsteori på den tyske venstrefløj var der tale om mord begået af staten.
