I dag er Ivan Bunin et emne, der har fanget opmærksomheden hos et mangfoldigt og stadigt voksende publikum. Siden dens fremkomst har den skabt debatter, diskussioner og refleksioner inden for forskellige områder, såsom politik, videnskab, teknologi, kultur og samfundet generelt. Med tidens gang er Ivan Bunin blevet et emne af stor relevans og interesse for forskellige generationer, da det har formået at overskride barrierer og grænser og er blevet en grundlæggende del af mange menneskers daglige liv. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen af Ivan Bunin og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af nutidens liv.
Ivan Bunin Russisk litteratur Modernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
22. oktober 1870 Voronesj, Voronezj oblast, Rusland |
Død |
8. november 1953 (83 år) 16. arrondissement i Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | cimetière russe de Sainte-Geneviève-des-Bois |
Søskende | Julij Bunin |
Ægtefæller |
Anna Nikolajevna Tsakni (fra 1898), Vera Mouromtseva-Bounina (fra 1922) |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Det russiske akademi |
Beskæftigelse | Prosaist, dramatiker, oversætter, forfatter, digter |
Fagområde | Dagbog, poesi, novelle, roman |
Kendte værker | Arsenjevs liv, Herren fra San Francisco, Landsbyen, Mørke gyder |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Nobelprisen i litteratur (1933), Pusjkinprisen (1901, 1903, 1909) |
Nobelpris | Nobelprisen i litteratur 1933 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ivan Aleksejevitj Bunin (russisk: Ива́н Алексе́евич Бу́нин, tr. Iván Alekséjevitj Búnin; født 22. oktober 1870 i Voronesj, Det Russiske Kejserrige, død 8. november 1953 i Paris, Frankrig) var en russisk forfatter. I 1891 debuterede han med bogen Digte og blev kendt som en stilsikker symbolistisk digter. Senere skrev han overvejende prosa. I 1933 blev han den første russer, der fik Nobelprisen i litteratur.