Glenn T. Seaborg
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Glenn T. Seaborg, som har skabt stor interesse de seneste år. _Var1 er et begreb, der har været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, lige fra politik til videnskab. Gennem historien har Glenn T. Seaborg spillet en grundlæggende rolle i samfundet, idet den har formet den måde, mennesker interagerer med hinanden og miljøet omkring dem. I denne forstand er det væsentligt at forstå i dybden de forskellige aspekter, der omfatter Glenn T. Seaborg, såvel som dets indflydelse på beslutningstagning og konfigurationen af den virkelighed, der omgiver os. Derfor vil vi gennem denne artikel udforske de forskellige tilgange og perspektiver relateret til Glenn T. Seaborg, med det formål at kaste lys over et emne, der fortsat vækker stor interesse og nysgerrighed i dag.
| Glenn Theodore Seaborg | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
18. september 1912 Ishpeming, Michigan |
| Død |
25. februar 1999 (86 år) Lafayette, Californien |
| Nationalitet | Amerikansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
UCLA University of California, Berkeley |
| Akademisk vejleder |
George Ernest Gibson Gilbert Newton Lewis |
| Forskningsområde | Kernekemi |
| Arbejdssted |
University of California, Berkeley Manhattan Project US Atomic Energy Commission |
| Betydningsfulde elever |
Ralph Arthur James Joseph William Kennedy Elizabeth Rauscher Arthur Wahl Kimberly Williams |
| Kendt for | Hans bidrag og del i et team der syntetiserede, opdagede og undersøgte ti transurane grundstoffer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
|
| Nobelpris |
 Kemi 1951 |
| Signatur | |
 | |
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer. Hans arbejde på dette område ledte til at actiniderne blev tilføjet til det periodiske system.
Seaborg brugte det meste af sin karriere som underviser og forsker på University of California, Berkeley, og tjente som professor og som vicerektor mellem 1958 og 1961. Han har undervist ti amerikanske præsidenter – fra Harry S. Truman til Bill Clinton – i kernepolitik og var formand for United States Atomic Energy Commission fra 1961 til 1971, hvor han arbejde for kommerciel anvendelse af atomkraft og fredelige anvendelser af nuklear videnskab. Igennem hele sin karriere arbejdede Seaborg for mere våbenkontrol. Han var medunderskriver af Franck Report og bidrog til Limited Test Ban Treaty, Traktaten om ikke-spredning af kernevåben og Comprehensive Test Ban Treaty. Han er kendt som fortaler for naturvidenskabelige uddannelser og statsfinansieret forskning. Hen mod slutningen af Eisenhowersadministrationen var en forfatter til Seaborg Rapporten om akademisk naturvidenskab og, som medlem af præsidents Ronald Reagans National Commission on Excellence in Education, var han en vigtig bidragsyder til rapport "A Nation at Risk" fra 1983.
Seaborg var den primære eller medopdager af ti grundstoffer: plutonium (94), americium (95), curium (96), berkelium (97), californium (98), einsteinium (99), fermium (100), mendelevium (101), nobelium (102) og grundstof nr. 106, som blev navngivet seaborgium til hans ære, mens han stadig levede, Han opdagede også over 100 isotoper og er krediteret for vigtige bidrag til plutoniums kemi, der oprindeligt var en del af Manhattan Project, hvor han udviklede ekstraktionsmetoder til at isolere plutonium som sprængstof til den anden atombombe. Tidligt i sin karriere var han en pioner inden for nuklearmedicin og opdagede isotoper af grundstoffer med vigtige anvendelser inden for diagnosticering og behandling af sygdomme, særligt Jod-131, som bruges i behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Udover sit teoretiske arbejde i udviklingen af konceptet om actinider, der blev placeret under lanthaniderne i det periodiske system, postulerede han eksistensen af supertunge grundstoffer i transactinid- og superactinid-serierne.
Efter at have modtaget Nobelprisen i kemi sammen med Edwin McMillan, modtog han omkring 50 æresdoktorater og adskillige andre priser. Listen over ting, der er blevet navngivet efter Seaborg dækker bl.a. et grundstof og en asteroide. Han var desuden produktiv forfatter, der skrev adskillige bøger og 500 videnskabelige artikler, ofte i samarbejde med andre. Han er i Guinness Rekordbog for at have det længste afsnit i Who's Who in America.
Referencer
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 1951". Nobel Foundation. Hentet 26. august 2012.
- ^ Past Chancellors. University of California, Berkeley. Hentet 7/10-2015
Eksterne henvisninger
- Hoffman, D. C. (2007). "Glenn Theodore Seaborg 19 April 1912 — 25 February 1999". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. 53: 328-338. doi:10.1098/rsbm.2007.0021. JSTOR 20461382.
- Rhodes, Richard (1986). The Making of the Atomic Bomb. New York: Simon & Schuster. ISBN 0-671-44133-7. OCLC 13793436.
- Seaborg, G. T.; Seaborg, E. (2001). Adventures in the Atomic Age: From Watts to Washington. Farrar, Straus and Giroux. ISBN 0-374-29991-9.
- 1965 Audio Interview with Glenn Seaborg by Stephane Groueff Voices of the Manhattan Project
- Biography and Bibliographic Resources, from the Office of Scientific and Technical Information, United States Department of Energy
- National Academy of Sciences biography
- Annotated bibliography for Glenn Seaborg from the Alsos Digital Library Arkiveret 27. maj 2006 hos Wayback Machine
- Nobel Institute Official Biography
- UC Berkeley Biography of Chancellor Glenn T. Seaborg Arkiveret 28. juni 2011 hos Wayback Machine
- Lawrence Berkeley Laboratory's Glenn T. Seaborg website Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine
- American Association for the Advancement of Science, List of Presidents Arkiveret 24. juli 2011 hos Wayback Machine
- Glenn Seaborg Trail, at Department of Energy official site
- Glenn T. Seaborg Center at Northern Michigan University
- Glenn T. Seaborg Medal and Symposium at the University of California, Los Angeles
- The Woodrow Wilson Center's Nuclear Proliferation International History Project or NPIHP is a global network of individuals and institutions engaged in the study of international nuclear history through archival documents, oral history interviews and other empirical sources.
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |