I denne artikel vil emnet Gini-koefficient blive behandlet på en detaljeret og udtømmende måde med det formål at give læseren en komplet og forståelig vision af dette aspekt. Dets oprindelse, dets udvikling over tid, dets implikationer i samfundet og dets relevans i dag vil blive udforsket. Ligeledes vil forskellige synspunkter blive analyseret og relevante data og statistik vil blive præsenteret for at understøtte de fremførte argumenter. Gennem denne analyse søger vi at tilbyde et berigende perspektiv, der inviterer til refleksion og debat.
Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0.
Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Koefficientens maksimale størrelse er 1, som angiver den situation, hvor én person tjener hele indkomsten i økonomien. Gini-koefficienten er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som andel af den maksimalt mulige ulighed. Man kan også sige, at koefficienten måler afvigelsen fra en helt lige indkomstfordeling i et land. Ofte omregnes koefficienten til et indeks (forholdstal), hvor en Gini-koefficient på 1 svarer til 100, dvs. man multiplicerer koefficienten med 100. Også dette tal benævnes Gini-koefficienten, men kan også kaldes Gini-indekset. Det kan fortolkes som procentandele af en situation med maksimal ulighed.
Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.
I mange vestlige lande, bl.a. Danmark, har Gini-koefficienten for indkomst været stigende i de sidste årtier, svarende til, at indkomsterne er blevet mere ulige fordelt.
Koefficienten beregnes ved først at opstille individer efter indkomst, begyndende med de fattigste. I et koordinatsystem kan dette plottes ind som procent af befolkningen overfor procent af den samlede indkomst. I en hypotetisk fuldstændig lige indkomstfordeling vil 10 % af befolkningen tegne sig for nøjagtig 10 % af den samlede indkomst, 20 % af befolkningen for 20 % af den samlede indkomst og så fremdeles (hvorved der fås en ret linje med hældningskoefficient 1). Arealet mellem kurven for den faktiske indkomstfordeling (kaldet Lorenz-kurven efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz) og kurven for den fuldstændig lige fordeling beregnes, og dette areal divideres med arealet for den fuldstændig lige fordeling (som er 1/2). Herved fås Gini-koefficienten.
Gini-koefficienten kan være svær at fortolke. Blandt andet siger en ændring i koefficienten fra et år til et andet ikke noget om, hvor i fordelingen forholdene har ændret sig: Om det f.eks. har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen. Derfor anvender man i nogle sammenhænge alternative ulighedsmål som eksempelvis Palmaforholdet, P90/10-forholdet, S80/20-forholdet eller den maksimale udjævningsprocent.
En række institutioner offentliggør regelmæssigt beregninger af Gini-koefficienten med hensyn til indkomst for den danske befolkning. Det gælder således Danmarks Statistik (årligt, bl.a. på Statistikbanken), Økonomi- og Indenrigsministeriet (således i den årlige publikation Fordeling og incitamenter), De Økonomiske Råd (normalt hvert femte år i et kapitel om indkomstfordelingen) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (typisk i den årlige publikation Fordeling og Levevilkår). Lejlighedsvis opgøres også Gini-koefficienter for formuefordelingen i Danmark.
Gini-koefficienten for den danske indkomstfordeling har generelt været stigende siden 1980'erne, svarende til, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Danmarks Statistik beregner således, at Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 29,3 i 2017, en stigning på ca. 33 pct.
EU's statistiske organisation Eurostat offentliggør hvert år Gini-indekset for den disponible indkomst for medlemslandene. I tabellen er vist rangordningen for 2016. Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22, men befandt sig i 2016 på en niendeplads blandt de 28 medlemmer med en Gini-koefficient på 27,7. Gennemsnittet for hele EU var 30,3.
Placering | Land | Gini-indeks | Undersøgelsesår |
---|---|---|---|
1 | Slovakiet | 24,3 | 2016 |
2 | Slovenien | 24,4 | 2016 |
3 | Tjekkiet | 25,1 | 2016 |
4 | Finland | 25,4 | 2016 |
5 | Belgien | 26,3 | 2016 |
6 | Holland | 26,9 | 2016 |
7 | Østrig | 27,2 | 2016 |
8 | Sverige | 27,6 | 2016 |
9 | Danmark | 27,7 | 2016 |
10 | Ungarn | 28,2 | 2016 |
11 | Malta | 28,5 | 2016 |
12 | Frankrig | 29,3 | 2016 |
13 | Tyskland | 29,5 | 2016 |
14 | Irland | 29,5 | 2016 |
15 | Polen | 29,8 | 2016 |
16 | Kroatien | 29,8 | 2016 |
17 | Luxembourg | 31,0 | 2016 |
18 | Storbritannien | 31,5 | 2016 |
19 | Cypern | 32,1 | 2016 |
20 | Estland | 32,7 | 2016 |
21 | Italien | 33,1 | 2016 |
22 | Portugal | 33,9 | 2016 |
23 | Grækenland | 34,3 | 2016 |
24 | Spanien | 34,5 | 2016 |
25 | Letland | 34,5 | 2016 |
26 | Rumænien | 34,7 | 2016 |
27 | Litauen | 37,0 | 2016 |
28 | Bulgarien | 37,7 | 2016 |
FN's udviklingsorganisation UNDP offentliggør årligt oversigter over indkomstfordelingen i de fleste af verdens lande (hvor data stammer fra Verdensbanken). I en 2018-udgivelse med data fra perioden 2010-2017 var verdens fem mest lige lande med den laveste Gini-koefficient Aserbajdsjan (16,6), Ukraine (25,0), Slovenien (25,4), Island (25,6) og Tjekkiet (25,9). I denne opgørelse optrådte Danmark på en femtendeplads med en koefficient på 28,2.
I nedenstående tabel er kilden FN-publikationen "Human Development Report" for 2005, hvor data fra de enkelte lande stammer fra perioden 1989-2002. I denne opgørelse havde Danmark den laveste Gini-koefficient af alle de rapporterede lande.
Placering | Land | Gini-indeks | Rigeste 10% over fattigste 10% |
Rigeste 20% over fattigste 20% |
Undersøgelsesår |
---|---|---|---|---|---|
1 | Danmark | 24,7 | 8,1 | 4,3 | 1997 |
2 | Japan | 24,9 | 4,5 | 3,4 | 1993 |
3 | Sverige | 25 | 6,2 | 4 | 2000 |
4 | Belgien | 25 | 7,8 | 4,5 | 1996 |
5 | Tjekkiet | 25,4 | 5,2 | 3,5 | 1996 |
6 | Norge | 25,8 | 6,1 | 3,9 | 2000 |
7 | Slovakiet | 25,8 | 6,7 | 4 | 1996 |
8 | Bosnien og Hercegovina | 26,2 | 5,4 | 3,8 | 2001 |
9 | Usbekistan | 26,8 | 6,1 | 4 | 2000 |
10 | Finland | 26,9 | 5,6 | 3,8 | 2000 |
14 | Tyskland | 28,3 | 6,9 | 4,3 | 2000 |
20 | Etiopien | 30 | 6,6 | 4,3 | 1999 |
21 | Rumænien | 30,3 | 8,1 | 5,2 | 2002 |
25 | Rusland | 31 | 7,1 | 4,8 | 2002 |
34 | Frankrig | 32,7 | 9,1 | 5,6 | 1995 |
46 | Australien | 35,2 | 12,5 | 7 | 1994 |
51 | Storbritannien | 36 | 13,8 | 7,2 | 1999 |
52 | Italien | 36 | 11,6 | 6,5 | 2000 |
53 | New Zealand | 36,2 | 12,5 | 6,8 | 1997 |
54 | Jordan | 36,4 | 9,1 | 5,9 | 1997 |
74 | USA | 40,8 | 15,9 | 8,4 | 2000 |
89 | Folkerepublikken Kina | 44,7 | 18,4 | 10,7 | 2001 |
106 | Argentina | 52,2 | 39,1 | 18,1 | 2001 |
121 | Sierra Leone | 62,9 | 87,2 | 57,6 | 1989 |
122 | Botswana | 63 | 77,6 | 31,5 | 1993 |
123 | Lesotho | 63,2 | 105 | 44,2 | 1995 |
124 | Namibia | 70,7 | 128,8 | 56,1 | 1993 |