I dagens verden har Gelato opnået en hidtil uset relevans og er blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker og discipliner. Om det er Gelato som en fremtrædende figur i historien, som et nøglebegreb i et studiefelt eller som en væsentlig begivenhed i dag, er hans gennemslagskraft ubestridelig. I denne artikel vil vi dykke ned i universet af Gelato, udforske dets oprindelse, evolution og dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dets udseende til dets nutidige relevans har Gelato været genstand for analyse og debat og genereret et stort væld af viden, der fortjener at blive udforsket i detaljer.
Gelato (dʒeˈlaːto; flertal: gelati) er det italienske ord for flødeis, der er fremstillet af sukker og mælk med omkring 3,25% mælkefedt, og det har derfor generelt en lavere fedtprocent end andre typer frosne desserter. Gelato indeholder normalt 70% mindre luft og andre smagsstoffer en andre typer frosne desserter, hvilket giver det en densitet og smag, der adskiller sig fra andet is.
Ordet stammer det latinske 'gelātus, der betyder frossen.
Traditionelle smagsvarianter består af vanilje, chokolade, hasselnød, pistacie, fløde og stracciatella (fior di latte gelato med chokoladestykker). Fior di latte ("mælkemel") er den rene isbase uden smag eller æg. Mere moderne smagsvarianter tæller frugtsmag som hindbær, jordbær, æble, citron og ananas.