De danske årsmøder i Sydslesvig

I dagens verden er De danske årsmøder i Sydslesvig et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. I årevis har De danske årsmøder i Sydslesvig fanget opmærksomheden hos eksperter og entusiaster fra forskellige felter, som har forsøgt at forstå og analysere dets implikationer i samfundet. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden har De danske årsmøder i Sydslesvig været genstand for debatter og refleksioner, der har beriget viden om dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til De danske årsmøder i Sydslesvig, dens udvikling over tid og dens betydning i den aktuelle kontekst. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi søge at afklare de forskellige aspekter, der gør De danske årsmøder i Sydslesvig til et emne værdigt at studere og diskutere.

Optoget gennem Flensborg by.
Friluftsmøde på Frueskovens Idrætspark

De danske årsmøder i Sydslesvig er navnet på en festweekend, som det danske mindretal i Sydslesvig står for, og som afholdes hvert år i maj eller juni. Årsmøderne består af en række kulturelle arrangementer med taler, musik, debat og udstillinger i hele landsdelen. Om søndagen er der tre store friluftsmøder i Flensborg, Slesvig by og på vestkysten, som har karakter af store folkefester. I 2016 deltog cirka 16.000 personer i årsmøderne.

Formålet med årsmøderne er at markere folkegruppens fællesskab og forbindelsen med Danmark og det øvrige Norden. Hvert år er der en årsmødeplakat, der reklamerer for årsmøderne og angiver årets tema i tekst og motiv. Det er traditionen, at statsministeren sender en hilsen til årsmøderne via radioen. Den danske regering er repræsenteret ved stævnerne med et antal ministre og undertiden med statsministeren selv. Dertil kommer repræsentanter fra folketingspartierne, fra Nordisk Råd, fra den slesvig-holstenske landdag, delstatsregeringen og kommunerne. Der er også udveksling af hilsener med kongehuset. Af historisk betydning er Poul Nyrup Rasmussens udtalelse på mødepladsen i Flensborg i 1999 Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer! i forlængelse af Niels Neergaards ord fra 1920 De skal ikke blive glemt!.

Traditionen tro er der i Flensborg hvert år optog fra Nørretorvet via Tosbygade til Frueskovens Idrætspark, hvor der er offentligt friluftsmøde med musik og festtaler. Om aftenen afsluttes årsmøderne med FDF-orkestrenes koncert på Søndertorv. I Slesvig by er der samme dag optog fra Slesvighus til det danske gymnasiumFriheden.

Årsmøderne har rødder i 1800-tallets folkemøderHimmelbjerget og Skamlingsbanken. Det første danske årsmøde i Sydslesvig blev holdt 1921 på Blæsbjerg i Flensborg. De dansk-sydslesvigske møder samlede i 1920erne cirka 5-6.000 deltagere

I 2020 blev årsmøderne på grund af coronakrisen aflyst. Det er for første gang siden 2. verdenskrig, at årsmøderne måtte aflyes. Beslutningen kom, efter at også Folkemødet på Bornholm blev aflyst.

Litteratur

  • Historisk samfund for Sønderjylland: Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, side 419, ISBN 978-87-7406-120-5

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ "Sydslesvigsk Forening: Årtiers Årsmøder". Arkiveret fra originalen 14. april 2017. Hentet 20. juni 2017.
  2. ^ "Flensborg Avis: Første aflysning siden Anden Verdenskrig, 9. april 2020". Arkiveret fra originalen 12. april 2020. Hentet 13. april 2020.
  3. ^ "Flensborg Avis: SSF aflyser årsmøderne i juni, 4. april 2020". Arkiveret fra originalen 7. april 2020. Hentet 4. april 2020.
  4. ^ Sydslesvigsk Forening: De danske årsmøder 2020 aflyst, 4. april 2020