Centrifugalkraft

I dagens verden er Centrifugalkraft blevet et emne med konstant interesse og debat. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige områder, har Centrifugalkraft fanget opmærksomheden hos akademikere, specialister og den brede offentlighed. Gennem årene er undersøgelsen og analysen af ​​Centrifugalkraft blevet uddybet og forsøgt at forstå dens årsager, konsekvenser og mulige løsninger. Denne artikel søger at give et generelt og fuldstændigt overblik over Centrifugalkraft, der behandler dets forskellige aspekter fra et objektivt og analytisk perspektiv. Fra dets oprindelse til dets implikation i dag, vil de forskellige facetter af Centrifugalkraft blive udforsket for at give læseren en dybere og mere præcis forståelse af dette emne af universel relevans.

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder.

Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Centrifugalkraft synes at påvirke legemer, når man betragter dem i et koordinatsystem, der roterer jævnt (dvs. med konstant vinkelhastighed) i forhold til et inertialsystem.

Hvis et legeme bevæger sig i en jævn cirkelbevægelse i forhold til et inertialsystem, må cirkelbevægelsen skyldes en kraft, der får legemet til at ændre sin hastighed. Denne kraft, centripetalkraften, er modsat centrifugalkraften en virkelig kraft og kan for eksempel være trækkraften i en snor, som man svinger en sten rundt i, tyngdekraften mellem en planet og solen, eller friktion mellem et bilsæde og en passager der af friktionen tvinges til at følge med bilen rundt i et sving. (Bemærk at centripetalkraften er årsag til cirkelbevægelsen og ikke omvendt).

Newtons anden lov er kun gyldig i inertialsystemer og kan derfor ikke benyttes i det koordinatsystem, der roterer sammen med den jævne cirkelbevægelse (hvor legemet står stille). Ved at tilføje en fiktiv kraft, centrifugalkraften, kan Newtons anden lov bringes til anvendelse også i det jævnt roterende koordinatsystem. Centrifugalkraften har modsat retning og samme størrelse af centripetalkraften; på vektorform er den:

hvor m er legemets masse, er rotationens konstante vinkelhastighed (som vektor), og er en vektor i det roterende koodinatsystem fra rotationsaksen til det legeme, der betragtes. Hvis det er underforstået, at og begge ligger i et plan og er rettet hhv. "indad" og "udad", samt at er normal på rotationsplanet, reducerer dette til

Man får intuitivt en fornemmelse af centrifugalkraften i en karrusel. Står man stille i en karrusel, føles det, som om man presses eller endda slynges udad. Denne kraftpåvirkning er netop centrifugalkraften, der som sagt ikke er virkelig, men en følge af den opfattelse af, at man "hører til" på underlaget, dvs. karrusellen.

Tilføjelse af centrifugalkraften er nok til at gøre Newtons anden lov gyldig for legemer, der står stille i koordinatsystemer, der roterer med konstant vinkelhastighed. Accelereres systemet på andre måder tilføjes yderligere fiktive kræfter: Elevatorkraften, Corioliskraften og Vinkelaccelerationskraften.

Se også

Referencer

  • Gunnar Christiansen, Erik Both og Preben Østergaard Sørensen: Mekanik. ISBN 87-503-7583-0