I dagens verden er Astronomisk enhed blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Både på det personlige og faglige plan har Astronomisk enhed udløst adskillige debatter og diskussioner om dets implikationer og konsekvenser. Fra sin oprindelse til i dag har Astronomisk enhed haft en betydelig indflydelse på den måde, vi opfatter verden omkring os på. I årenes løb har Astronomisk enhed udviklet sig og tilpasset sig ændringerne og udfordringerne i miljøet og demonstreret sin evne til at forblive relevant og aktuel i en verden i konstant transformation. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de mange aspekter og dimensioner af Astronomisk enhed, analysere dens indflydelse på forskellige områder af livet og dens rolle i at forme nutiden og fremtiden.
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Tidligere blev der brugt flere sprogspecifikke benævnelser som AU (engelsk), AE (dansk og tysk) eller UA (fransk). Den Internationale Astronomiske Union anbefalede i 2012 at bruge symbolet au. Unionen vedtog på sin generalforsamling i Beijing i Kina 2012 enstemmigt, at den astronomisk enhed skal defineres som eksakt
Betegnelsen støttes af førende fagtidsskrifter og er i 2014 af BIPM implementeret i SI-enhedssystemet.
Den første pålidelige bestemmelse af den astronomiske enhed fandt sted ved Venuspassagen i 1769.
The XXVIII General Assembly of International Astronomical Union … recommends … 5. that the unique symbol "au" be used for the astronomical unit.
Use standard abbreviations for SI... and natural units (e.g., au, pc, cm).
"The units of length/distance are Å, nm, µm, mm, cm, m, km, au, light-year, pc.